Siemens Surpresso Compact TK52001 afkalkning

Jeg er glad for kaffe – God kaffe vel at mærke…

Den ene af mine kaffemaskiner er en Siemens Surpresso Compact – Pure Black TK52001 / 02 (se også TK53009). For at kunne huske hvordan jeg afkalker den har jeg for en sikkerhedsskyld scannet brugsvejledningen (se nedenfor).

TK52001_def

Siemens TK52001

Download TK52001 brugsanvisning

(NB: Vejledningen gælder for Siemens Surpresso Compact TK52001/02)

 

Eco-mode:

Eco-mode på TK52001 slår automatisk til efter maskinen har skyllet. Den skyller af sig selv ca. 5 minutter efter den sidste brygning. Du kan se at maskinen er i Eco-mode ved at den grønne lampe løbende skifter intensitet (svagere lys, svagere, svagere, stærkere lys, stærkere, stærkere) – vi kan godt blive enige om at det havde været smartere hvis den skiftede farve, men det gør den altså ikke. Du kan også sætte maskinen i Eco-mode med det samme efter du har brygget kaffe ved at trykke på Eco-knappen – Den skyller så straks og går i Eco-mode.

Hvis maskinen er i Eco-mode og du trykker på Eco-knappen vil lampen blinke rødt og maskinen varmer op (og skyller om nødvendigt). Lampen skifter til grønt (stabilt lys) og maskinen er klar.

 

Indstilling af vandmængde:

Når du skal indstille vandmængden skal maskinen ikke være i Eco-mode. Hvis du er i tvivl om maskinen er i Eco-mode, så kan du bare brygge en lille kop kaffe og straks derefter lave indstillingen.

Indstillingen ændrer ikke mængden af kaffe der kværnes men kun mængden af vand der løber igennem.

Vælg den knap (1 eller 2 bønner) der skal ændres:

a)      Tryk og hold knappen inde – hold inde mens maskinen kværner og brygger.

b)      Slip knappen når den rette mængde vand er løbet igennem.

Maskinen husker indstillingen.